Skuldersmerter

 

 

Generelt er der to typer af idrætsudløste skulderskader, nemlig overbelastingskader og traumatisk udløste skader.
Ofte ses hos f.eks. judokæmpere skader på forreste ledkapsel evt. samtidig med af skulderen går af led. Skaden udløses ved udadvridning af underarmen og ved kast. En anden hyppig skade ved fald på skulderen er forstuvelse eller ledbåndskader sv. t. det lille led lige over selve skulderleddet, det acromioclaviculære led eller der hvor kravebenet sidder fast på skulderbladets forside (se figur 1). 

 

 

 

Overbelastning i skulderen skyldes de fleste tilfælde enten slidforandringer på den såkaldte rotatorcuff. Dernæst ses ofte problemer med dårlig koordination og ”ringe” muskelkontrol over skulderleddet. Skulderen er kroppen mest bevægelige led og ret udsat hvis der ikke er god muskelkontrol. Derfor vil nedsat kontrol ofte føre til irritation af sener og slimsække i selve skulderleddet.
Rotatorcuffen (fig 3) er betegnelsen for de fire muskler der sidder på selve skulderbladet (se figur 4). Det er disse muskler der er vigtigst kontrol over bevægelserne.

 

 

         
 

Her er det som regel supraspinatussenen der først slides eller irriteres. Denne skadestype kan sammenlignes med de skader man får i achillessenen og i knæskalssenen. 

 

         
 

Ved dårlig kontrol eller rettere nedsat neuromuskulær kontrol over leddet menes en ændring i det feedback-mønster der hele tiden foregår mellem led, muskler og hjerne. Signaler fra en spændt ledkapsel sendes på millisekunder til rygmarven og hjernen der returnerer ”ordrer” om at de rette muskler skal modarbejde den truende overbelastning. Denne ”computerstyring” af leddets bevægelser er altafgørende for en velfungerende skulder. Endvidere vil man udtrætte denne styring i løbet at træning, og således er man mest udsat for skader i slutning af træningen. Dette faktum bør respekteres ved planlægning af træning således at det tungere og mere risikable placeres midt i træningssessionen.

 

 

Hvis en smerte i skulderen ikke bedres eller forsvinder efter 14 dage bør man overveje at få lavet en ordentlig undersøgelse af skulderen inkl. ultralydsscanning af skulderen.
Ultralydsskanning er den hurtigste og bedste metode til at undersøge langt de fleste typiske skader i skulderen. Undersøgelsen er bla. dynamisk, dvs. skulder kan bevæges samtidig og derved vises ofte skader der ellers ville forblive uopdagede. Der er især overrivninger af sener, slimsækirritation, væskeansamling i leddene og skader på ledkapslen og ledlæben (se figur 2) der kan afsløres nemt og hurtigt. Røngtenundersøgelser har ikke den store plads. Evt kan MR-skanning overvejes, især når ultralydsskanning ikke viser nogen skade.
De fleste skulderskader skal genoptrænes, mens enkelte skader skal opereres hurtigt for at man kan håbe på et ordentligt resultat. Dette gælder skader på forreste ledstrukturer (især ledlæben), dislokationer og brud på overarmsknoglen og skulderbladet.

 

 

 

Ved akutte skader bruges RICEM princippet

R- rest (hvile)
I- is 15 minutter ad gangen hver time (gelpakninger, frosne ærter m.v.)
C- kompression (især relevant for acromioclaviculær-leddet )
E – elevation ( dvs. løfte leddet op ift kroppen) ( lidt svært med skulderen…)
M– mobilisering efter få dage( lette pendulsving med armen hængende nedad.)

 

Efter få dage kan tidlig aktiv rehabilitering begyndes. Tidligere har man fejlagtigt bedt folk om at holde sig i ro og vente til det ikke gjorde ondt mere. Ofte kan denne tilgang forlænge smerteperioden betydeligt pga muskelsvækkelse og skrumpning af vævet.
I dag har man god erfaring med tidligt at opstarte lette bevægeøvelser, derefter stabiliserende træning af skulderen og sidst funktionel genoptræning til den specifikke idræt eller evt. arbejdsfunktioner. Træningen kan foregå indtil smertegrænsen.
Samtidig kan man (efter de første 48 timer) supplere med øvrige behandlingsmuligheder (mobilisering af skulderbæltets led, muskel- og senetværfibermassage og evt. ultralydsvejledt blokade. Mht blokader ved man i dag, at man kun rammer ”rigtigt” i 29 % af tilfældene når man stikker ”blindt” dvs. uden samtidig ultralydsskanning. NB! Den statistik skal du ikke lade din skulderskade tælle med i !!

 

Ved overbelastningsskaderne er det meget væsentligt at ændre i træningen så de faktorer der udløser og vedligeholder skaden fjernes eller minimeres i geoptræningsforløbet. Samtidig iværksættes træning, der sigter imod at styrke det skadede væv og genoprette normal funktion i led og muskler. Først skal det normale bevægeudslag genoprettes uden belastning, dernæst øget belastningen gradvist med let belastning, og til sidst under den oprindelig funktion der tidligere kunne provokere smerten i sportssammenhængen.