Ryghold

Få en stærkere ryg og mere overskud med holdtræning

Hos Musklerogled.dk tilbyder vi holdtræning, hvor vi sætter fokus på at få en stærkere og mere smidig ryg. Mange mennesker døjer med rygsmerter på grund af f.eks. svage muskler, ensidige arbejdsstillinger eller dårlig bevægelighed, mens det hos andre er grundet en skade. Ved at styrke musklerne og bedre din bevægelighed i din ryg kan du hjælpe med at forebygge skader, forbedre din kropholdning og sikre smertefrie bevægelser. Holdtræning hos os er både for dig, som er i gang med et genoptræningsforløb efter en skade, og dig der gerne vil styrke din ryg og generelle helbred. 

Holdtræning af ryggen hos Musklerogled.dk

Styrke

Fleksibilitet

Forebyggelse

En stærk ryg er en sund ryg

Rygtræning er vigtig af mange årsager. For det første hjælper det med at forebygge rygsmerter og forbedre din holdning, men det styrker også de muskler, der støtter rygsøjlen. Og det kan mindske eventuelle skader. Derudover er rygtræning også med til at opretholde et sundt bevægelsesområde i rygsøjlens led. Træning af ryggen øger fleksibilitet samt kraften og effektiviteten i muskulaturen, som virkelig kan gøre en forskel for dig i dagligdagen og under sportspræstationer. Ring til os og høre mere om vores rygtræning. 

To forskellige ryghold med fokus på styrke og stabilitet

Hos Musklerogled.dk har vi to forskellige typer af ryghold. Begge vores ryghold har præcis samme formål og samme målgruppe. Når du skal vælge, hvilket hold, du gerne vil træne på, så handler det mest af alt om, hvilken type du er mest til. Du kan med fordel også veksle mellem holdtyperne alt efter, hvad du har du lyst til. På de fleste af vores ryghold begynder vi med fælles mobilitets- og stabilitetstræning. Derefter laver vi cirkeltræning med fokus på både stabilitet og styrke. Øvelserne i cirkeltræningen holdes fast i tre uger ad gangen, så man har mulighed for at lære øvelserne godt at kende og forbedre sig til hver gang. Holdene afsluttes altid med udstrækning. På enkelte af vores ryghold laver vi aldrig cirkeltræning, men kører hele timen som fællestræning på måtte med forskelligt udstyr fra gang til gang som f.eks. bolde, elastikker og foamrollers. 

Hold dig opdateret ifht nyheder på klinikken samt tips om forebyggelse og behandling af skader/skavanker i kroppen. Få desuden info hver gang vi har konkurrencer i klinikken.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev