Hovedpine

Book tid nu

Hovedpine kan skyldes flere forskellige ting, og der findes desuden forskellige former for hovedpine. Vi taler bl.a. om spændinghovedpine, migræne og såkaldt “cervikogen hovedpine”, der skyldes dårlig bevægelighed i et eller flere nakkeled. Symptomer forstærkes ofte, hvis du er stresset eller sover dårligt. Symptomer kan også være påvirket af hormoner.

Du kan komme ud for at døje med en blanding af flere hovedpinetyper, hvorved symptomerne kan forstærke hinanden. Af og til kan man også opleve smerter i kæben i forbindelse med hovedpine, men heldigvis skyldes hovedpine kun meget sjældent noget alvorligt.

 

BEHANDLING MOD HOVEDPINE

Kiropraktoren er specialist i at undersøge, behandle og vejlede dig i forhold til din hovedpine. Vi vil i undersøgelsen have særligt fokus på din nakke, dine øjne og din balance, men vi vil også måle dit blodtryk.

Behandlingen vil som regel bestå af såkaldt manipulation/ledmobilisering af din nakke, og vil vil også behandle “de bløde dele” i nakkeområdet. Afhængig af årsagen til din hovedpine kan det være relevant for os at snakke om din holdning og din siddestilling og vaner, og du vil måske få anvist nogle hjemmeøvelser for nakke, øjne eller indre øre/balanceorganet. Øvelserne vil du enten få vist af din kiropraktor eller af en af fysioterapeuterne på vores klinik.

Hos Musklerogled.dk er vi specialister i at hjælpe dig med din hovedpine. Vores akupunktør har særlig stor erfaring med at behandle hormonafhængig hovedpine hos kvinder.

Vil du gerne booke din egen tid? Vi har kort eller ingen ventetid!