Nakkesmerter

Book tid nu

Nakkesmerter er en hyppig lidelse og kan skyldes mange forskellige ting. Symptomer kan komme snigende (f.eks. i forbindelse med ensidige arbejdsstillinger), eller de kan komme akut, f.eks. pga. en forkert bevægelse. Symptomer opstår ofte i perioder, hvor du er mindre fysisk aktiv, eller hvis du foretager dig noget uvant.

Nakkesmerter er ofte ledsaget af en såkaldt funktionsbegrænsning. Dvs. at du har ondt, når du forsøger at bevæge nakke ryg i visse retninger, eller du kan have fornemmelsen af, at din nakke er låst fast. Ofte vil du også opleve en del muskelspændinger i denne forbindelse.

Dine nakkesmerter kan trække op i baghovedet eller panden og give hovedpine, eller de kan trække ned mod dine skuldre eller skulderblade. Du vil ofte have svært ved at sidde længe eller at dreje hovedet i visse retninger. Måske vil du helst undlade at bruge den ene arm.

 

BEHANDLING MOD NAKKESMERTER

Kiropraktoren er specialist i at undersøge, behandle og rådgive dig i forhold til dit problem med nakken. Jo hurtigere du får behandling, desto hurtigere vil du opleve færre smerter og bedre kunne bevæge dig som normalt. Behandlingen hos kiropraktoren kan ofte stå alene, men til tider giver det god mening at kombinere den med massage, akupunktur og øvelsesterapi.

 

Gode råd når skaden er sket

  • Bevæg dig, så meget du kan, inden for smertegrænsen
  • Gå små ture, og hold dig lidt i gang
  • Forsøg evt. at ligge lidt på maven
  • Du kan evt. forsøge at behandle din smerter med kulde eller varme
  • Har du meget ondt og/eller sover dårligt pga. dine smerter, kan du overveje at tage noget smertestillende medicin
  • Ved stærke smerter bør du kontakte din læge for at få noget smertestillende medicin

Vil du gerne booke din egen tid? Vi har kort eller ingen ventetid!