Kiropraktik

Book tid nu

Specialist i muskel- og ledsmerter

Kiropraktorernes virksomhedsområde er diagnosticering, forebyggelse og behandling af symptomer relateret til kroppens muskler, knogler og led. Vores kerneområde er ryg og nakke, men hos Muskler og Led har vi desuden specialiseret os i idrætskiropraktik, børnebehandling, samt hjernesmart træning Z-health.

Kiropraktorerne hos Muskler og Led er alle uddannet på Syddansk Universitet, Odense og har således gennemgået en 5-årig kandidatuddannelse efterfulgt af et års turnus.

 

Kiropraktisk behandling.

Kiropraktisk behandling indledes med en sygehistorie og en grundig undersøgelse, evt. suppleret med en røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning, hvor dette skønnes nødvendigt. Derefter stilles diagnose og behandlingsplan lægges i samarbejde med patienten.

Foruden manuel behandling af muskler og led indgår akupunktur (dry needling), udvidede stræk, vejledning ifht. arbejdsstillinger som en vigtig del, ligesom der rådgives ifht., smertehåndtering, bevægelse, medicin og evt. sygemelding. Øvelsesvejledning kan ske hos enten kiropraktoren eller i samarbejde med fysioterapeuterne.

Vi arbejder med helheden og fokus på kroppens generelle bevægemønstre, og ikke kun det konkrete smertegivende område.

 

Tværfaglighed

Vi sætter tværfaglighed højt, og hvor der er behov inddrages Muskler og Leds fysioterapeuter, akupunktør, zoneterapeut el massør i et tværfagligt behandlingsforløb, ligesom vi har et godt samarbejde med læger i området.

Kiropraktorerne har henvisningsret til MR scanning af ryggen, og kan desuden henvise direkte til Rygcenter Syddanmerk samt ambulatorum for idræts- arbejds og fritidsskader Middelfart.

Du behøver ikke henvisning fra lægen for at opsøge en kiropraktor

Lidelser og symptomer hvor kiropraktik har god effekt

  • Lændesmerter
  • Smerter mellem skulderblade/brystsmerter
  • Nakke/skuldersmerter
  • Diskusprolaps
  • Iskiasproblematik
  • Hovedpine, migræne og svimmelhed
  • Bækken/hoftesmerter
  • Musearm/albue/håndledssproblemer
  • Smerter fra knæ, hofte eller fødder

 

Kiropraktisk behandling af børn.

Behandling af børn og spædbørn foregår på en langt mere lempelig måde end hos voksne. Der tages hensyn til at børns knogler og led ikke er fuldt udviklede, og at børn ikke nødvendigvis kan fortælle hvor ondt de har. Leg og afledning er en naturlig del af undersøgelse og behandling.

Eksempler på symptomer hos børn, som ofte har udspring i ryg- eller nakkeproblem.

  • Spædbarnskolik med utrøstelig gråd
  • Skæve kranier som følge af favoritside
  • Spiseproblemer
  • Motorisk uro
  • Motoriske vanskeligheder
  • Mavebesvær
  • Gentagne mellemørebetændelser
  • KISS/KIDD syndrom

Derudover tilbydes forebyggende tjek eksempelvis efter fødsel, ligesom vi kan hjælpe den nybagte mor i gang igen.

Der er offentligt sygesikringstilskud til kiropraktisk behandling, som fratrækkes den pris du betaler. Priserne reguleres 2 gange årligt efter reguleringsprocenter fra Danske regioner. Vi henviser til Dansk kiropraktors hjemmeside for nærmere info

Du finder både priser for ”normal behandling” og ”prolaps pakker” på www.danskkiropraktorforening.dk.

Det er desuden muligt at opnå tilskud fra Sygesikringen Danmark hvis du er medlem.

PRISER FOR KIROPRAKTIK

Forundersøgelse ny eller mere end 3 år – 594,13 kr.
Forundersøgelse indenfor 1-3 år – 476,34 kr.
Forundersøgelse indenfor 12 mdr. – 359,58 kr.
Udvidet opfølgende konsultation – 429,83 kr.
Almindelig konsultation – 311,00 kr.
Afgrænset opfølgende konsultation – 193,22 kr.

Vil du gerne booke din egen tid? Vi har kort eller ingen ventetid!